Carlo Kragh: 4. februar 1902 – 20 januar 1992

Født i 1902 i Århus. Carlo er født Rasmussen, men familien antog navnet Kragh i 1904 i forbindelse med "Navneloven af 1904"  http://da.wikipedia.org/wiki/Navnelov.

Skolegang 1908 – 1916. Paradiskole Aarhus, Frederiksberg Allé skole Aarhus, Omslev skole v/ Aarhus og Samsø gades skole Aarhus

Som 14 åring blev Carlo Kragh sendt ud at tjene, det har formodentlig været hos Carlo’s farbror Christian Kragh, som havde et bageri på Sjællandsgade 92, Arhus.

Carlo følger med til København, hvor Christian Kragh etablerer et bageri på Borups Plads. her uddanner Carlo sig til bager og konditor.
Carlo afslutter sin bager og konditor uddannelse i 1922 og tager et bagermesterkursus på Teknologisk Institut marts 1922.

1922 – 1928 Carlo arbejder som svend hos Bagermester Christian Kragh

Soldat ved Kystartilleriet, Dragør fort i 1924

På en af de få dage Carlo havde fri fra militæret, bliver han inviteret til familien Dam i Skovlunde. Familien Dam er gode venner med Bagermester Christian Kragh.
På sin cykeltur til Skovlunde – langt ude på landet! – kommer Carlo gennem Herløv.
I Herløv fødes ideen til at få foden under eget bord. Carlo får overbevist Familien Dam og Bagermester Kragh om sin idé og de stiller kapital til rådighed, så Carlo kan begynde at realisere sin idé.

Familien Dam har også en datter, Elna Karoline (16. februar 1899 – ✝18. juni 1971), og der går ikke lang tid før de 2 unge får et godt øje til hinanden.

De bliver gift d. 12. april 1924 i skt. Johannes kirke, Nørrebro København og bor i Stefansgade 46, IV th.

Her bor de indtil huset på Snehvidevej (Enggaardsvej) står færdig i løbet af 1928.

Carlo og Elna Kragh får 2 børn, Per (28. juli 1929 – ✝30. oktober 2000) og Leif (16. marts 1933 – ✝5. marts 1996).

I 1949 flytter Mønsterbageriet Christiansminde til Herlev Hovedgade 109. Huset på Snehvidevej bliver solgt og Familien flytter til den lejlighed der hører til forretningen, Herlev Hovedgade 109, I th.

Den 3. februar 1969 bliver bageriet solgt til Preben Jensen. Forretningen bliver omdøbt til "Det Varme Brød".

I 1959 Erhverver Carlo gården Karolinelund i Hundested og starter opdræt af travheste og New Forrest ponyer. Det er en af disse ponyer – Beryl - der bliver starten på Herlev rideskole. Beryl ville ikke med hjem til Karolinelund, efter et Juleoptog i Herlev.

Karolinelund brænder 2 gange og efter sidste brand 1964, gennemgår Karolinelund en gennemgribende modernisering og udvidelse. Der bliver således indrettet restaurant og hotel.

Karolinelund sælges 1967.

I de følgende år arbejder Carlo som mestersvend hos forskellige bagermestre, bortset fra en periode, hvor Carlo erhverver sig en bagerforretning på hjørnet af Søndre Boulevard og Enghavevej – der findes ingen optegnelser over dette. Se dokument mappen

I 1970 tager Carlo arbejde som mestersvend hos City bageriet i Frederikssund. Bageriet ejes af Linda Larsen (f. 29. januar 1925) og Rita Simonsen (13. april 1921 – 21. september 1991).

Carlo og Rita får et godt øje for hinanden og bliver gift 13. marts 1971.

Carlo og Rita boede de første år på Snehvidevej og flyttede siden hen til Frederikssund, hvor de boede indtil deres død.

I hele sit liv, var Carlo en ivrig idrætsmand og dyrkede blandt andet gymnastik hos Kaptajn Jespersen (http://da.wikipedia.org/wiki/Jesper_Peter_Jespersen) og tog flere idrætsmærker i gennem tiden.

Under Anden Verdenskrig 1940-45 fungerede Carlo som meddeler mellem forskellige modstandsgrupper.

Det fungerede på den måde, at Carlo stod og malede Hjulmandens hus, næsten dagligt. Det virkede så ganske naturligt, at folk henvendte sig til ham, når han stod der og malede det ene maleri efter det andet. Der må eksistere utallige udgaver af Hjulmandens hus, både i dags- og aftenlys.

Derudover fungerede kælderen under Christiansminde, som opsamlingssted for personer der skulle ud af landet og til Sverige. Der var både jøder, engelske soldater og modstandsfolk, der i hast skulle ud af landet.

Carlo og dermed bageriet var blevet tvangsudskrevet til at levere brød til Tyskerne, som lå i Værløse. Udover den åbenlyse ulempe, var der også den fordel, at tyskerne leverede mel til brødet. Det var nu ikke meget mel der kom i det brød til tyskerne, de fik en god blanding af mel, savsmuld og knust halm i deres brød, og Herlevit'erne fik glæde af det gode mel.